Gode råd til dit første andelsboligkøb i København

andelsbolig københavn

Hvis du overvejer at købe andelsbolig i København, er det vigtigt at se sig godt for. Der er mange ting du skal overveje omkring boligkøb, og der er forskel på at købe en andelsbolig i forhold til en ejerbolig. Det kan være en god idé at købe en andelslejlighed, hvis du er helt ny på boligmarkedet. Det kan dog være lidt af en jungle at finde rundt i andelstilbuddene. Her er derfor 6 gode råd til, hvad du bør holde dig for øje, når du er på udkig efter en andelsbolig.

  1. Sørg for ikke at falde for den første og bedste andelslejlighed. Undersøg først andelsforeningens økonomi. Hvilke lån har foreningen, hvordan forvalter den driften af ejendommen og de almindelige udgifter?
  2. Lav en liste over, hvad du har brug for, og hvad du kunne tænke dig. Hvor mange kvadratmeter skal lejligheden minimum være på, for at du vil trives der i længere tid? Skal der være plads til opvaskemaskine, og skal der være fælles vaskefaciliteter eller ønsker du mulighed for vaskemaskine i lejligheden?
  3. Mange københavnerlejligheder er uden bad eller med sparsomme bade- og toiletfaciliteter i lejligheden. Kan du leve med at skulle dele dette med naboerne, eller skal du have dit eget?
  4. Undersøg vedtægterne grundigt. Hvis du i perioder ønsker at udleje din lejlighed til andre, skal du være klar over, om foreningen tillader dette.
  5. Har du brug for juridisk rådgivning i forbindelse med køb, så tag kontakt til en boligadvokat i København. Her kan du eksempelvis få køberrådgivning i forhold til, om du ønsker at købe lejligheden selv, eller om den skal være et forældrekøb.
  6. Tal med din bank om din økonomi. Har du økonomisk råderum til at betale af på et lån i mange år frem? Du bør også undersøge i den forbindelse, hvor du kan få det bedste boliglån – det er ikke nødvendigvis hos din egen bank.

Frem for alt bør du sætte dig godt ind i alle fordele og ulemper ved at købe en andelsbolig, hvad enten det er dig selv eller dine forældre der køber lejligheden. Et forkert køb kan blive en dyr fornøjelse, men samtidig kan en andelslejlighed være en rigtig god idé for en førstegangskøber, der er på udkig efter en god, fast bolig der er til at betale.

Netjuristerne ApS
Rebekkavej 10
2900 Hellerup
Tlf: 77 34 85 74