Få vist det bedste af dig selv i et portrætfotografi

Portrætfotografi
Portrætfotografi

Portrættet er en måde at vise en person frem på og er blevet brugt de sidste mange tusinde år som en metode til at gengive, ikke bare en persons ansigt, men også dennes karakter og stilling. Portrætter af konger og dronninger blev ofte lavet for at afspejle deres magt, ved at de havde krone på hovedet eller rustning på kroppen. Valget af tøj, frisure og make-up kan også have en stor indvirkning på et portræt i dag.

Portrætbillede til ophængning

Skal billedet bruges til at hænge op, bør det føles ægte. Her er vinklen ikke så vigtig, så længe det er din bedste. Et sjovt portræt kunne eksempelvis være et, hvor fotografen er placeret over dig, og hvor du kigger op. Ligeledes kan man tage billeder direkte i profil eller hvor du kigger tilbage over skulderen. Det behøver heller ikke kun være i studiet, du kan også få taget det udenfor eller med byen som baggrund. Ønsker du denne type portrætter kan du gå på nettet og finde nogle eksempler. Dette gør du ved at gå på google og søge på portrætter i en billedsøgning. Her kan du så udvælge billeder du synes er inspirerende. Tag dem med til fotografen, eventuelt på din telefon, og bed om noget lignende. Det er muligt at fotografen ikke laver præcis det samme billede, men han vil her have en bedre forståelse for, at du ønsker et sjovt og anderledes portræt til ophængning.

Portrætbillede til ansøgning

Det er straks noget helt andet, når der er tale om et portræt, der skal repræsentere dig som professionel. Her er det vigtigt at undgå de sjove vinkler. Det er svært at sælge dig selv som professionel advokat, hvis billedet er taget i en skæv vinkel og du i øvrigt er iført solbriller og tophat. Igen er der selvfølgelig undtagelser. Er man arkitekt eller grafisk designer kan det være upassende at have et alt for normalt portrætbillede. Her kan det være godt at bede om at have noget i baggrunden der siger noget om en, eller måske prøve nogle forskellige ansigtsudtryk.

Uanset hvilket portræt du har brug for er det en rigtig god idé at finde en fotograf der kan tage det. Der er stor forskel på et professionelt billede med godt lys og det billede din smartphone kan producere. En fotograf finder du i København, Århus eller alle andre større byer i Danmark. Til portrætter kan det være lidt sværere at finde en, men der findes bestemt også portrætfotografer i eksempelvis København.

Lars Daniel

Lipkesgade 25, 3. mf.

2100 København Østerbro

Tlf. 22 16 92 46