Byggeweb – hvad er det?

hvad er byggeweb? Kort fortalt er det et værktøj til byggeprojekter, der er designet til at lette arbejdsgangene for byggefirmaer. Det kaldes også projektweb, og i den mest simple version kan det bruges til at indsamle og formidle de dokumenter og tegninger, der skal bruges i forbindelse med et byggeprojekt. Den store fordel ved byggeweb er, at man hermed får mulighed for at dele alle de vigtige filer relateret til et byggeprojekt i et internt system. Byggeweb er sat op som et sikkert webprogram, så i modsætning til for eksempel at bruge en cloud-baseret tjeneste, kan man være sikker på, at ens data er beskyttet. Der er tre former for byggeweb, som i dag udbydes af RIB Software, specielt designet til byggefirmaer og entreprenører i byggebranchen.

Projektweb Basic

Basic er den helt basale pakke. Her får man som kunde et simpelt system med mapper til de forskellige filer i projektet. Herfra er det nemt for den enkelte administrator at uddele rettigheder og adgange til de forskellige mapper, alt efter hvem der har behov for at få adgang til hvad. Det er et enkelt og overskueligt program med de mest basale features som compare funktion, 3D viewer, versionssæt og versionsstyring samt log.

Projektweb Plus

Plus er den udvidede version for de virksomheder, der har et mere komplekst behov. Her får man samme features som i Basic-versionen, men samtidig også fordelingslister, der gør det nemmere at fordele for eksempel referater, tegningsmateriale, kontrakter osv. Dermed bliver det dels nemmere at bevare overblikket, dels nemmere at styre, hvad den enkelte bruger har adgang til af informationer.

Projektweb Professional

I Professional får man notifikationer, hver gang der sker ændringer i de forskellige dokumenter i byggeweb systemet. Alt materiale er fordelt inden for specifikke områder i forhold til, hvordan de har relevans for de forskellige parter i byggeprojektet. Mappestrukturen er mere sofistikeret og gør det nemmere at holde styr på alle dele af byggeprojektet fra start til slut.

Da byggebranchen har mange krav der skal leves op til, godkendelser og tilladelser der skal indhentes og utallige justeringer i tegninger og planlægning, der skal gennemgås, gør byggeweb arbejdsgangene betydeligt nemmere. Byggeweb er et såkaldt IKT-værktøj, hvilket står for Informations- og Kommunikationsteknologi. Det er et initiativ fra den danske regering som betyder, at i både statslig, kommunalt og regionalt regi skal bygherrer stille krav til deres partnere i byggesager om brug af digitale værktøjer. Det resulterer især i en mere effektiv kommunikation.

RIB A/S
Ryesgade 19C
2200 København N
35 24 52 50