Få oplevelser for livet i dit sabbatår

At rejse er at leve. Sådan lyder ordsproget, og helt forkert er det ikke. Når man rejser, oplever man verden på en ny måde, kommer i kontakt med fremmede kulturer og sprog, oplever storslået natur og vender hjem igen med et nyt syn på verden. Derfor er der også mange, der vælger at tage ud og rejse, når de er helt unge. For mange er det naturligt at tage et sabbatår i udlandet, hvor de arbejder, rejser rundt og oplever en masse. Det giver helt ny erfaring, og derfor er det meget populært blandt unge. Og det er ret forståeligt, for hvem har ikke lyst til at hive et par måneder eller måske et helt år ud af kalenderen, rejse væk fra Danmarks triste efterårs- eller vintervejr og ned til Sydens sol og varme?

Adventure ferie for unge i deres sabbatår

For de fleste unge, der rejser ud, handler et udlandsophold dog om andet end bare at dase på en strand. Det handler om at lære noget nyt, få erfaringer, blive mere voksen og moden. Derfor vælger mange unge også at kombinere forskellige former for oplevelser, mens de er af sted. Nogle vælger at slå sig ned ét sted for at arbejde og tjene penge til at rejse for, mens de kommer tæt på den lokale kultur og enten får øvet deres engelskkundskaber eller lært et helt nyt sprog. Andre rejser ud som rygsækrejsende og bruger de mange muligheder for frivilligt arbejde i udlandet til at lære de lokale bedre at kende. Der er ikke én rigtig måde at afholde sit sabbatår på, og mulighederne er næsten uendelige. Uanset om du vil på fotosafari i Tanzania og bagefter være lærer i engelsk på den lokale skole, eller snorkle blandt havskildpadder i Sydøstasien og arbejde med truede orangutanger, uanset om du vil rejse i 3 måneder et halvt eller måske halvandet år, er der mange tilbud at vælge imellem. Den største tryghed får du uden tvivl ved at rejse med et rejseselskab, hvilket også gør, at du ikke selv skal stå for at arrangere alting, og du kan forlade dig på guidernes ekspertise, når det gælder om at finde ud af, hvad der er værd at opleve. Det dræber måske lidt af spontaniteten og koster mere, end hvis du rejste ud helt på egen hånd, men til gengæld vil du på disse typer grupperejser få mulighed for at møde en masse unge ligesindede, som du kan rejse og dele dine oplevelser med.

Adventure Heart
Christianshusvej 193
2970 Hørsholm
Tlf: 45 76 18 00